Del 1! Er man kommet hjem igen og er ringen sluttet?

Ringen er betalt og skal hentes forhåbentligt i næste uge!
Nedenstående virker måske lidt dagbogsagtigt og nogle vil måske tænke, hvad rager det mig, men det laver en form for oplæg til det jeg beskriver i del 2!
Dette handler delvis om vores "pre" guldbryllup, som vi fejrede i stedet for vores guldbryllup. Min hustru og jeg har guldbryllup om fem år, men valgte af forskellige årsager at fejre det før tid.
For et halvt års tiden siden, begyndte vi at tale om vores 45-års bryllupsdag og hvordan den skulle fejres. Vi var ikke i tvivl om, at den skulle være noget specielt, men "low key".
Heidi havde et ønske om, at vi skulle forny vores ægteskabsløfte (Det er åbenbart meget moderne), men den tanke var ikke lige med i mine tanker. Men dem som kender os, ved også hvem der bestemmer, så det blev besluttet.
Der var ingen tvivl om datoen den 6.6.2026, det var den dato vi blev viet for 45 år siden. Efter Heidi's mening var det noget som kunne "fixes" af vores meget populære borgmester her i Ishøj.
Men her stopper "hustru" bestemmelsen. På trods af den respekt jeg har for vores fantastiske borgmester, så skulle hun fandeme ikke være en del af dette.
Jeg besluttede, at forsøge, at arrangere det så fornyelsen vores ægteskabsløfte skulle foregå i Hellig Kors Kirke, hvor vi blev viet.
Jeg kontaktede kirken og fik lavet en aftale med kirken om et lille møde. Jeg vidste ikke om, de foretog den slags ceremonier i kirken og om præsten ville stille sig til rådighed, men ideen fik en fantastisk modtagelse af præsten og den af hans medarbejdere som var med til mødet.
Vi fik en snak om Heidi's og mit liv og hvor vi var "henne" i dag og aftalte, at vi skulle tale sammen igen, når vi kom lidt tættere på datoen.
Jeg fortalte, så Heidi, at jeg havde tilladt mig, at blande mig i hendes planer og det blev for en gang skyld positivt modtaget.
Vi blev enige om, at det kun var den nærmeste familie som skulle være en del af dette og planlægningen skulle tage udgangspunkt i dette. Vi blev enige om, at dagen skulle have en sammenhæng som indeholdt både det formelle (kirken), men primært være en uformel sammenkomst, som blev til en krotur i Hundested.
Da vi nærmede os datoen, havde jeg planlagt endnu et lille møde med kirken, hvor Heidi skulle deltage. Hun fortalte om sin familie og barndom i Nyboder og jeg fortalte om min barndom på Nørrebro og mit forhold til Hellig Kors Kirke.
Så vi nærmede os en plan for dagen. Planen var at vi mødtes med familien ved Hellig Kors Kirke til ceremonien, efterfølgende kørte vi til Hundested, satte os i den friske luft (forhåbentligt tørvejr) og spiste et par sandwich fra vores lokale Bazar her i Ishøj og drak et par øl, inden vi tog til kroen til overnatning og den store festmenu.
Dagen gik over al forventning, vi mødtes med familien foran Hellig Kors Kirke og til tonerne af Nyboders Pris gik vi op ad kirkegulvet. Præsten ønskede os velkommen og fortalte kort om, hvorfor vi afholdt denne ceremoni eller velsignelse af vores ægteskab som han kaldte det. Efterfølgende sang vi to salmer " I østen stiger solen op" og "Det er så yndigt, at følges ad". I mellem de to salmer holdt præsten en lille tale, hvor han fremhævede nogle, af de ting fra vores liv, som havde haft stor betydning. Han nævnte bl.a. Oversergenten, som var Heidi's far, hvilket gav hele ceremonien det præg af nærhed og engagement fra præstens side og hvilket understregede, at vi havde truffet det rigtige valg, at afholde ceremonien i kirken.
Resten af festen foregik som allerede fortalt, hvor vi afholdt den sædvanlig weekend ophold med god mad og et band, som kunne smadre enhver melodi og hvor man nogen gange var i tvivl om de sang på dansk eller engelsk.